Det kan føre til en lang række fordele at anvende et batteri hvad angår opbevaring af strømmen som solcellerne genererer, både for private såvel som erhvervslivet.
Uden brug af batterier vil solcellerne ikke lagre den overskydende strøm de producerer. Derfor er batterier vigtige til at kunne øge effektiviteten på anlægget, og samtidig sikre at der er strøm når solen ikke skinner. På denne måde kan man benytte den bæredygtige energi fra solens stråler uanset tidspunktet, så man ikke er bundet til kun at benytte strømmen når solen skinner, eller skulle slutte sig til elnettet eller bruge en generator.
Samtidig er det også muligt at bruge batterier koblet sammen med solceller for at mindske afhængigheden til det danske elnet, og altså opnå lavere regninger og måske endda sælge noget af din overskydende strøm. Samtidig er det rart at kunne gemme strømmen til når elnettet har højere priser og afgifter, såsom i perioderne med spidsbelastning. Det er noget der kan mærkes på både den enkelte husejers budget, såvel som i virksomhederne landet over.
Sidst men ikke mindst kan det også give en vis ro i sindet at vide batterierne står klar til at levere strøm hvis der skulle ske strømafbrydelse, hvis solcellerne tager skade, eller andre uheld opstår. Har man batterier i en tilstrækkelig størrelse eller mængde, kan man nemlig både holdet lyset tændt i hjemmet, såvel som tænde for opvaskemaskinen, og således holde gang i husholdningen eller virksomheden indtil fejlen på elnettet bliver udbedret.
Alle disse fordele gør at eksisterende solcelleanlæg bliver gjort endnu smartere og funktionsdygtige hvis man samtidig vælger at koble batterier til systemet. Det giver mulighed for at opbevare den overskydende strøm, så den kan bruges til hver en tid, samtidig med at batterierne reducerer afhængigheden for elnettet, sænker elregningerne og endda kan fungere som backup under strømafbrydelser.