En solcelle er kort fortalt en elektronisk komponent der omdanner energien fra solens stråler til elektricitet. Solceller består af en række halvledere, der er særlige materialer som producerer jævnstrøm når de bliver ramt af sollys.
En solcelle bliver ofte fremstillet af silicium, der er et materiale som afleder elektroner når solens stråler kommer i kontakt med materialet. Et solcelleanlæg består af mange solceller der hver især leverer en mindre del af den samlede effekt.
Solcellerne gør det muligt at udnytte solens energi, omdanne den til vekselspænding, og derefter bruge den til alt fra køleskabe og TV, til opladning af mobil eller lignende, både i private hjem, virksomheder eller kolonihaven for eksempel.
For at fremstille solceller kræver det en særlig fremgangsmåde, som vi har kort har beskrevet:
- Hvert enkelt panel af solceller bliver fremstillet med halvledere, såsom silicium i to lag. Det ene lag er positivt og det andet er negativt. Disse lag bliver derefter bundet til glas eller plastik.
- Når dette er gjort skal de forbindes med de andre paneler i samme solcelle. Her lodder man ofte forbindelserne sammen i en speciel rækkefølge, såsom serie eller parallel, for at sikre en optimal ydelse.
- Derefter skal panelerne beskyttes mod vejr og vind. Dette gøres typisk ved at tilføje et lag glas oven på panelerne, hvilket hjælper med at beskytte dem mod vejrforhold, for på den måde at sikre en langvarig og effektiv virkning.
- Når solcellerne er indkapslet i glas eller plast, bliver de derefter monteret på en ramme eller skinne, der giver støtte til panelet, og gør det nemt at montere på et tag eller anden overflade.
- Endelig forbindes solpanelet til en inverter, som er ansvarlig for at omdanne jævnstrømmen fra solcellerne, til vekselstrøm, som er den strømtype der bruges i de fleste hjem og virksomheder.
Det er kompliceret at fremstille solceller, men gøres det rigtigt opnår man et panel der kan holde i mange år, og som effektivt kan høste solens stråler og producere elektricitet vi kan bruge frit. Dette gør solceller til en ren og bæredygtig energikilde.